Cases

Case: Albertslund Kommune – Optimering af ældreplejen

Hos NashGo er vi stolte af de resultater, vi har opnået i samarbejde med Albertslund Kommune. Gennem en kombination af grundige analyser, rådgivning og skræddersyede IT-løsninger har vi skabt mærkbare forbedringer inden for ældreplejen. Vores indsats har resulteret i både økonomiske og organisatoriske forbedringer, der har optimeret arbejdsgangene, reduceret omkostninger og forbedret serviceniveauet.

Samarbejdet med Albertslund Kommune begyndte med en omfattende optimeringsanalyse, hvor vi arbejdede tæt sammen med både ledelse og medarbejdere. Et centralt element i denne succes var udviklingen af NashGo’s normerings- og økonomistyringsværktøj, som blev skabt i regi af vores konsulent Jacob. Værktøjet giver ledelsen et hurtigt overblik over de økonomiske konsekvenser ved ændringer i normeringen, sygefraværet og brugen af vikarer. Dette har gjort det muligt for kommunen at træffe strategiske beslutninger baseret på faktiske data.

Resultater af samarbejdet med Albertslund Kommune

Hjemme- og sygeplejen

Optimeringen af ruterne i hjemmeplejen har reduceret antallet af dagsruter med 15 og aftenruter med 4. Denne reorganisering har medført en månedlig besparelse på 1,6 mio. kr., uden at påvirke serviceniveauet eller medarbejdernes trivsel.

Små faste teams

Ved hjælp af NashGo’s system har Albertslund Kommune reorganiseret hjemmeplejen i små faste teams, der lever op til ældrereformens krav. Systemet giver ledelsen overblik over det nødvendige antal medarbejdere, baseret på visiterede timer og planlagte indsatser. Involvering af medarbejderne har sikret ejerskab og engagement i forandringerne.

Plejecenter

NashGo har givet ledelsen indsigt i normeringsbehov baseret på borgernes faktiske behov. Dette har understøttet effektiv vagtplanlægning, taget hensyn til sygdom, vikarer og ferie. Resultatet har været en årlig besparelse på 7 mio. kr., svarende til 10% af budgettet, opnået uden at gå på kompromis med medarbejdertrivsel eller faglighed.

Vil I høre mere om, hvordan vi har hjulpet Albertslund Kommune, eller hvordan vi kan hjælpe jeres organisation? Kontakt os for en uforpligtende møde og få et indblik i, hvordan vi skaber værdi for vores kunder.